Press "Enter" to skip to content

Individuel, par, familie, gruppe eller team?

Individuel, par, familie, gruppe eller team?

Det enkelte individ er altid del af en større sammenhæng: En familie, et parforhold, en arbejdsplads en arbejdsgruppe. Nogle problematikker ligger hos den enkelte, andre hos de andre, nogle i forholdet imellem individerne (man går galt af hinanden fordi man lægger forskelligt ind i sproget og det usagte, har forskellige normer og forskellige krav) og atter andre problemstillinger ligger i det omgivende samfunds påvirkning af individet og familien (regler, love, etik, forventninger).


Jeg hjælper jer med at finde ud af, hvem det er godt at få med til samtalen. Hos børn og unge er forældrene ofte med til første konsultation, ofte flere. I par er ægtefællen ofte med af og til.

Hvis problematikken ligger mellem parterne er det hensigtsmæssigt at de involverede deltager.

I sager vedr. børn og unge under 18 kommer forældrene ofte alene til den første konsultation, så de kan tale frit om deres tanker og bekymringer og jeg kan spørge mere frit.

Også her gælder det, at det er væsentligt at forløbet er fleksibelt, så der forud for hver enkelt samtale tages stilling til, hvem det er hensigtsmæssigt deltager.